DTU Link

Synliggør rådgivningstilbud overfor virksomheder

DTU Link har to programmer målrettet iværksættere og mindre virksomheder i Region Sjælland. Her får virksomhederne blandt andet adgang til ekstern rådgivning. I den forbindelse vil vi gerne tilbyde at synliggøre eksterne rådgivningsydelser.

Vi giver dig som ekstern rådgiver mulighed for at udfylde en template og fremsende dit logo, således at dine ydelser kan blive synlige overfor vores virksomheder. Vi vil bede dig om at udvælge en af dine ydelser, som kan beskrives som en samlet pakke. Prisen for den samlede pakke kan være mellem 5.000 kr. og 20.000 kr. eks. moms. I det konkrete samarbejde med en virksomhed vil der naturligvis være mulighed for at skræddersy ydelsen efter virksomhedens behov. Derfor er formålet med beskrivelsen af pakken primært at skabe et overblik for virksomhederne.

Denne proces er ikke en formel udbudsproces eller prækvalifikation. Vi har fundet det mere fleksibelt, at vi udelukkende synliggør jeres virksomheder og ydelser, hvorefter projektets deltagere selv frit kan vælge blandt de rådgivere, som de finder relevante. Virksomheder skal selv sørge for at gennemføre en markedsafsøgning ved at indhente to sammenlignelige tilbud.

Kontakt forretningsudvikler Thomas Hørdam hvis du har spørgsmål til processen.

 

Kontakt

Thomas Hørdam
Forretningsudvikler
DTU Skylab
31 96 48 92
https://link.dtu.dk/kontakt/synliggoer-raadgivningstilbud-overfor-virksomheder
19 MAJ 2021